Parkourbane på Frederiksø

Frederiksø i Svendborg Kommune har indviet en ny  pakourbane. Det nye byrum på havnen har dannet rammen for et boblende havneliv. Beboerne i Svendborg har i den grad indtaget den nye parkourbane, banen er blevet indviet som den sidste del af det nye byrum på Frederiksø. Parkourbanen er designet og udviklet af Svendborg kommune i samarbejde med det lokale parkour miljø, banen består af specialstøbte betonelementer, stålrør og trævægge.

En af de lokale parkourudøvere Jonathan Linde, har været med til at designe banen og havde glædet sig til indvielsen:

Projektet vil sætte Svendborg på landkortet, når det kommer til parkour og kreativ kropslig udfoldelse. De lokale kræfter og faciliteter er blandt landets absolutte bedste. Projektet vil give det lokale parkourmiljø et autentisk og centralt mødested, hvor miljøet kan gro. Det er også med til at gøre parkour synligt, så endnu flere kan være med i et kreativt og aktivt træningsmiljø. ” siger Jonathan Linde.

Parkourbanen blev indviet onsdag d. 18. august 2021. Her bød Flemming Madsen, formand for Teknik og Erhvervsudvalget de mange fremmødte velkommen og klippede den røde snor sammen med Lene Munter, dagligvarechef for Føtex Svendborg. Hun overrakte den store check på 250.000 kr. der er en donation fra Salling fondene og den lokale Føtex.

Læs hvad den lokale presse skriver, Artikel af Anna Als: https://www.fremtidenshavn.dk/nyheder/ny-parkourbane-indviet-p%C3%A5-frederiks%C3%B8

12. APRIL 2022 KL. 08:15