Mal selv din kaffe, så den passer lige til din smag!

I samarbejde med Peter Larsen Kaffe har vi udviklet en serie af kaffeblandinger. Peter Larsen Kaffe har været en institution på det danske kaffemarked i mere end 100 år og har nu udviklet en serie af kaffeblandinger, som kun kan fås i føtex food

Du kan få de forskellige kaffer i hele bønner og male dem på stedet, så du selv kan bestemme om det skal være fin- eller grovmalet. Der er tale om flere forskellige ristninger – lyse, mellem og espresso – samt økologiske varianter og fairtrade.

Sådan får du den perfekte kop kaffe
Du bør altid vælge friskmalet kaffe samt den rigtige formalingsgrad – groftmalet til kolbe- og stempelkaffe, fintmalet til filterkaffe og pulverfint til espresso. Den rette dosering er ca. 7 g pr. kop, og husk altid at bruge friskt, koldt vand fra hanen. Hvis du bruger kaffemaskine, skal du være opmærksom på både temperatur og bryggetid. Vandet skal være 92-96 grader, og brygtiden skal være mellem 4-6 min. Kortere eller længere tid giver enten en flad eller bitter kop kaffe. Du bør heller ikke brygge mere kaffe, end at den bliver drukket inden for en time, da den mister aromastoffer, hvis den står for længe. Kaffen holder sig bedst, hvis du opbevarer den i den oprindelige emballage og putter den i en lufttæt beholder. Så holder den sin aroma i ca. 14 dage.